Masser af minutter i benene til de unge i test-nederlag til Freja
SENIOR - HIF's førstehold i danmarksserien spillede tirsdag aften årets tredje træningskamp hjemme mod Horsens Freja.
- Kampen var dedikeret til de spillere, som ikke havde fået så mange minutter i opstarten og til dem, vi gerne ville se lidt an, siger cheftræner Nicolai Givskov til hedenstedif.dk.
- Det kunne godt ses i de manglende relationer imellem spillerne, da mange af dem, vi havde med, ikke har spillet særligt meget sammen. Vi har dog nogle rigtig gode momenter, og vi scorer også nogle fine mål i åbent spil og ét på straffespark. Omvendt var vi udfordret på standardsituationer, hvor Horsens Freja leverede farlige hjørnespark, der resulterede i to mål plus et flot frisparksmål.
SE OGSÅ: Fem træningskampe og en tur til Alicante
- Det var en god test for vores unge gutter og en mulighed for at vise sig frem for trænerteamet. Kampe som de her er essentielle for deres videre udvikling. Der er nogle meget talentfulde spillere i den her gruppe, men der skal arbejdes med det mentale og taktiske niveau.
- Derudover kunne man godt ønske en større tilstedeværelse i enkelte perioder. Tiden er med de unge mennesker, så vi skal nok se forbedringen på de områder. Det er vi slet ikke i tvivl om, siger Nicolai Givskov.
Næste træningskamp er hjemme mod Viby IF lørdag den 18. februar kl. 13.30.
HIF's startopstilling:
1. Alexander Schytte (m)
2. Kasper Bode
3. Markus Tofting
4. Christian Jørgensen
5. Frederik Andersen
6. Jeppe Hansen
7. Oliver Nielsen
8. Matúš Németh
9. Aron Ingi Thorkelsson
10. Marcin Korpiela
11. Emil Rosenkrans
På bænken:
12. Kasper Jensen
Mål:
00' 0-1 -
00' 0-2 -
00' 1-2 Emil Rosenkrans
00' 1-3 -
00' 2-3 Frederik Andersen (straffespark)
00' 2-4 -
00' 3-4 Emil Rosenkrans